Om os
Dauglykke Skytteforening startede den 8. maj 1887 og til foreningens 100 års jubilæum blev vores 2 etagers 15 m indendørsbane indviet. Foreningen har idag næsten 100 medlemmer, hvoraf de 30 er under 25 år.
Dauglykke skytteforening skyder med salonrifler af typen Anschütz. Om sommeren skyder vi udendørs på 50m, men om vinteren går vi indendørs på 15m.
HVORDAN: Som ny møder du bare op på en af vores træningsdage. Du får et 5-turs klippekort og du skal betale for patroner hver gang. Efter de 5 gange beslutter du dig om du vil være medlem.
HUSK BILLEDE-ID den første gang. Kom og besøg os i vores hyggelige lokaler med imødekommende medlemmer.
Dauglykke Skytteforenings lokaler har medlemmerne selv bygget og vedligeholder løbende.Vi har en række meget aktive pensionister som mødes hver onsdag og står for rengøring og lettere vedligeholdelse - de er nærmere kendt som KEJSERKLUBBEN.
På vagtplanen kan man se alle de forskellige skydestævner mv. der findes året rundt. Der er både individuelle skydninger og hold-skydninger, så der er noget for enhver smag. I foreningen er der uddannede instruktører, så nye skytter får den bedst mulige introduktion til skydesporten. Og man bestemmer helt selv hvor aktiv man vil være.
Link til DGI Skydnings hjemmeside hvor du kan se resultater, indbydelser mv..